Data-minded content-praktikant til GroupM – efterår 2021 – København Copenhagen, Denmark

Data-minded content-praktikant til GroupM – efterår 2021 – København Copenhagen, Denmark

Job title: Data-minded content-praktikant til GroupM – efterår 2021 – København Copenhagen, Denmark

Company: GroupM

Job description: Har du ambitioner om et seriøst praktikophold med gode karrieremuligheder, hvor du kan være med til at definere retningen inden for digital marketing? Så er GroupM måske en mulighed for dig.

Hvad skal du lave?

Som praktikant i afdelingen Creatives & Conversion hos GroupM vil du indgå i vores specialistenhed, hvor vi håndterer og optimerer digitale kampagner på tværs af alle digitale kanaler.

Dine opgaver kommer til at bestå i at hjælpe til med optimering, analyse, rådgivning og tekstforfatning inden for specialistområderne CRO (konverteringsoptimering) og DCO (dynamisk bannerannoncering).

Hvordan kan en sproglig profil så hjælpe til her?

Ja, tak for det gode spørgsmål.

I bannerannoncering og på websites kommunikerer brands konstant med deres kunder. Når vi arbejder med konverteringsoptimering og dynamisk bannerannoncering kigger vi også ind i, hvordan vi kommunikerer mest effektivt. Som praktikant får du mulighed for at arbejde med de anbefalinger og måder, hvorpå vi tracker kommunikationens performance.

Dine opgaver kan fx være at monitorere og optimere budskaber i bannere, det kan være at hjælpe til i en analyse af, hvordan et brand kommunikerer på deres vigtigste sider, og det kan være at skrive de budskaber, som brands skal bruge på siderne eller i bannerne. Du vil også lære, hvordan man rådgiver kunder omkring digital kommunikation inden for CRO og DCO.

Vi tilbyder:

Du får rig mulighed for at lære meget mere om dynamisk bannerannoncering, dynamisk socialannoncering og konverteringsoptimering, da alle disse specialister sidder i samme hyggelige team på ca. 12 medarbejdere. Vi er et sammentømret team, der godt kan lide at have det sjovt. Og så mødes vi og snakker om opgaver og evt. vejret hver eneste dag, så ingen bliver overladt til sig selv.

Derudover tilbyder vi muligheden for lægge marketings- og databaserede færdigheder til din kommunikationsbaggrund.

Hvem vi forestiller os, du er:

  • Du er i gang med en uddannelse. Gerne inden for sprog, retorik eller digital kommunikation
  • Du er ikke bange for at lære mere om data og blive stærkere i fx Excel og Sheets
  • Du forstår at analysere kommunikation i kommercielle sammenhæng
  • Du har styr på grammatik inkl. komma
  • Du vil gerne lære mere om marketing.
  • Du kan godt lide at tale med mennesker

Og så lidt bonus (ikke krav):

  • Du må gerne have grafiske evner – fx erfaring med Photoshop eller lignende.
  • Du må gerne have forståelse for design og UX
  • Du må gerne være erfaren i Excel og/eller Sheets.
  • Du er enten rigtig god eller rigtig dårlig til bordfodbold.

Hvem er vi?

GroupM er verdens største bureaugruppe indenfor markedsføring og kommunikation. Gruppen består af en række brands, heriblandt Wavemaker, MediaCom, mSix og Mindshare.

GroupM har mere end 450 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede folk inden for hver deres område. Sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af partnerskaber samt nye digitale, sociale og databaseret platforme til effektiv kommunikation

Du kommer til at arbejde med alle de nyeste teknologer inden for datadrevet marketing samt hjælpe en lang række forskellige virksomheder – vores kunder – med at designe og eksekvere deres digitale marketing. Du får adgang til store mængder af data og bliver lært op i systemer og platforme, som hjælper dig med at omsætte data til eksekverbare forbrugsindsigter samt strategier & kreativer mod målgrupper og segmenter for nogle af Danmarks største virksomheder.

Forløb

Som praktikant i GroupM ONE København bliver du ansat i et fem måneders praktikforløb med 37 arbejdstimer om ugen på vores kontor på Holmbladsgade 133 i København S. Det skal selvfølgelig passe med dine studier og evt. studiejob, så der er mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -periode. Praktikken er ulønnet, men vi kan tilbyde en gratis morgenmads- og frokostordning, masser af spændende udfordringer, gode oplevelser og glade kollegaer. Måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet!

Ansøg nu

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer og interesser. Send den sammen med dit CV snarest muligt via linket øverst på siden, men senest den 1. maj 2021. Opstart af praktikforløbet er i august 2021.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til Anders Belling på .

Expected salary:

Location: København

Job date: Fri, 12 Mar 2021 01:57:29 GMT

Apply for the job now!

#Dataminded #contentpraktikant #til #GroupM #efterår #København #Copenhagen #Denmark